| Må betegnes som en ny sort, da den er væsentligt forskellig fra de kendte, beskrevne sorter. Det var i forsøget den mest kraftigvoksende klon, eller i alt fald mindst lige så kraftig som ’Rotundifolia’ klonerne, men betydeligt mere hårdfør og sund end denne sort. Væksten er opret og blev efter 10 år ca. 2 m høj og frøs ikke tilbage. Forgreningen er tæt, med få oprette hovedgrene og mange, udbredte sidegrene. Bladene er 2-3 cm lange, 1-2 cm brede og ikke tykke og læderagtige. Farven er på oversiden mørkegrøn (RHS 137A, Green Group), mens undersiden er noget lysere. |